Holly

Flemming og Winnie skriver om Holly.

Vi venter spændt i familien på at Holly får hvalpe her i marts. Ikke mindst fordi den hund Magnum, som børnene voksede op med er repræsenteret både i Holly og Ramos.

Moderen til Magnum, Jiggers Teva (dagligt kaldet Gin) var min første flatcoat. En utrolig hund der var som min forlængede arm i det daglige arbejde som Herregaardsjæger.

Hun var en fantastisk apportør og schweisshund, og hun hjalp dagligt i hele fasanopdrættet.

Holly har vist sig at være lige så lærenem og deltager med stor iver dagligt i vores fasanopdræt. Derfor er det en kombination, som jeg forventer mig meget af.